The Servants

Maribo
1964-66
 
The Servants var det første pigtrådsorkester fra Maribo. Allerede i 1963 gik de i gang med at skaffe instrumenter og begyndte at øve. De kendte hinanden fra skolen, så det var passende, at de i starten af 1964 - foran kammeraterne - havde premiere netop her:
 
 
  Premiereaftenen i Maribo Gymnasium, februar 1964
 
Besætningen var: Carsten Saul, bas og sang; John Sklander, singleguitar; Sten Bonke Jørgensen, trommer og sang samt Niels Hother Jacobsen, rytmeguitar.
 
I modsætning til mange andre orkestre i perioden spillede de kun få instrumentalnumre. De turde - og kunne - godt kopiere hårdtslående sange fra de tidlige rhythm'n'blues-grupper. Især The Rolling Stones, Them og The Pretty Things, men også pænere Beatles-numre gjorde lykke, når de spillede ude. Og det gjorde de. Først i de lokale skoler, ungdomsskoler og ungdomsklubber, men også snart i Ægget i Nykøbing. 
 
  
 Hunseby 1965
 
I juni 1965 blev gruppen inviteret til et motocross-stævne i Østtyskland. Det blev en uforglemmelig oplevelse for de unge pigtrådsmusikere. Mest fordi de blev hyldet som De danske Beatles (Rockmusik var forbudt i Østeuropa), men desværre også fordi Carsten måtte på hospital efter en faldulykke.
 
     
Pigtråd bag Jerntæppet. Apolda, Ø.Tyskland d.10.juli 1965
 
De fik den store glæde at skulle spille opvarmning til The Swinging Blue Jeans - et af deres favoritorkestre fra England - i sommeren 1965, men fik i stedet en eksklusiv koncert (Hele denne historie præsenteres senere).
The Servants tilmeldte sig LF-mesterskabet i Beat, som foregik i Nakskov d. 31. okt. 1965. De opnåede en 7. plads. Og d. 5. december gik det igen løs med en anden slags konkurrence, denne gang i K.B.E. Hallen på hjemmebane, hvor de blev nr. 6 ud af 22 deltagende orkestre.
Frede Nielsen, som var stoppet med The Mercey Boys blev gruppens nye rytmeguitarist, da Niels Jacobsen gik ud.
 
Fra venstre: Carsten Saul, Sten Bonke Jørgensen, Frede Nielsen og John Sklander
 
 
Drengene var stadig kun 16-17 år. Uden kørekort var deres aktionsradius begrænset, og de måtte betale vognmændene en stor del af deres hyre, eller få en ven til at køre. Til gengæld havde  de ikke - som mange andre lokale orkestre - problemer med at få øvelokaler. De fik nemlig lov til at bruge Sklander-familiens villakælder i Maribo.
 
D. 31. januar 1966 deltog de i Sjællandsmesterskabet (Ja, arrangørerne var ikke så nøjeregnende med geografien) i Popmusik i Ringsted - dog uden at blive kvalificeret til Danmarksmesterskabet. De fik flere jobs også på Sydsjælland, og i maj måned deltog de i et såkaldt Pop Grand Prix, hvor de kunne se sig programsat med kollegaer fra Præstø, der har valgt samme orkesternavn.
 
                                                                                             
 
 
 
 
 
            
Steen 'Barney' Rendal i midten                         I Lysemosen
  
'Barney' kom med som rytmeguitarist. I sommeren 1966 spillede de en del på Fyn og Langeland, men det kneb med en stabil besætning.
 
 
f.v.: Steen Rendal, Sklander, Frede, Carsten Saul, Uffe
 
Da Sten Bonke forlod bandet gik jagten ind på en ny mand bag 'gryderne'. Jim og Uffe (Efternavne forsvundet) blev prøvet i en kort periode, men vennen Henrik 'Tykke' Pørtner blev valgt. Han havde spillet med The Toffeemakers og var meget lærenem. Han var blevet en rigtig god trommeslager (og havde efterhånden fået råd til et komplet sæt). 
Så smuttede først Frede og derefter 'Barney'. Frede fik en indbringende periode med Til Lykke.
Carsten Wæver Jensen blev hjælpen, da gruppe manglede en guitarist. Han havde spillet i nogle år med The Muggers. Det kostede mange øveaftener at spille nye folk ind. Der skulle sorteres i de gamle numre, og der kom så meget ny og god rock i de år. "Vi spiller det, vi kan lide at spille. Vi finder numre frem, som vi vil prøve at gøre populære" kunne 'Tykke' og Sklander udtale samstemmende til avisen. I slutningen af 1966 var Spencer Davis Group det, de kunne lide at spille.
  
 
f.v.: Sklander, 'Tykke', Carsten Wæver Jensen og Carsten Saul
 
 
Da Carsten Saul stoppede "nogenlunde samtidig som Jimi Hendrix udgav sin fænomenale udgave af Hey Joe" var der efterhånden kun John Sklander tilbage af den gamle gruppe og i julen 1966 blev de reorganiseret og kaldte sig nu Sound of Servants og de var stadig ikke blevet 18 år. De nåede desværre aldrig i et pladestudie, så vi skal være heldige, hvis der dukker lydoptagelser op.
Carsten Saul fortsatte med uddannelsen, flyttede til København og spillede i 78-86 i et band, der først hed Prinz Valium og siden Stjerneby Band. Derefter var han med i et andet band Rhythm Riddle.
Steen Rendal boede i Maribo indtil han døde for en del år siden.
Frede Nielsen spillede og Steen Bonke spillede siden sammen i Dissonanserne. Frede er nu primus motor i Højrebyspillemændene.
 
 
Artikel:
LT 02.02.66
Claus Hellgren Larsen  | Hellgren2@gmail.com