High-heeled Sneakers

Nykøbing F.
1964-66
 
 

Fra venstre:

Trommer: Danny Hansen

Rytmeguitar/sang: Jesper ´Rassi´ Rasmussen

Bas: Torben Petersen

Singleguitar: Finn ’Barbed-Wire Jackie’ Pedersen

 

Øvede hos Jesper (lige over for huset, hvor Thunderbirds øvede) og hans far - fodboldspilleren Poul 'Rassi' Rasmussen kørte troligt dem til deres engagementer. 

Manager Lesley Magnusson skaffede dem jobs i lokalområdet samt afstikkere uden for LF. De deltog i LF i Beat d. 31.okt. 1965 samt i 1966.

Finn: ”Når vi optrådte, havde vi alle vest, røde skjorter, ens trompetbukser, en lædersløjfe og vist nok Beatles-støvletter. Mht. repertoire lå vi nok tæt op ad de andre bands i samme periode. Mit store idol dengang var Hank B. Marvin, så vi lagde ud med en del Shadows-numre. Jeg mener, at vi spillede noget Four Seasons/Red Squares, vel også Hollies. Vi blev revet med af Rolling Stones og Pretty Things og indoptog numre fra dem i repertoiret, især Road Runner. The Animals og ikke mindst The Who-numre spillede vi også. 'The Kids Are Alright' og 'My Generation'. Vi havde jo ikke råd til de dyre forstærkere og slet ikke at smadre vores guitarer, men det lykkedes os vist nok alligevel at lave en helvedes larm med det udstyr vi havde. Jeg spillede dog ofte Donna Donna (i Donovan’s version) alene med mit første forsøg på at spille noget, der kunne minde om fingerspil”.

 

Jesper spillede siden med Tormentors og var med til at danne det lokale revivalband med stavemåden Hi Heel Sneakers, der stadig spiller lokalt. www.hiheelsneakers.dk

 

Finn Jackie Pedersen flyttede i 1968 til København for at studere og den elektriske guitar er skiftet ud med en akustisk.
 
 
Claus Hellgren Larsen | Odinsvej 12, 3.tv., 4700 Næstved  | Tlf.: 40726180 | Hellgren2@gmail.com