SIT-DOWN LOVE-IN

Svingelen, Nakskov d. 20. juni 1970.

Program: Molly and her Four Poisoned Roses - Alrune Rod - (Lime Light aflyst, i stedet:) High Society Blues Band

Elevforeningerne på Byskolen, Møllemarkskolen og Stormarkskolen i Nakskov gik sammen om et storstilet friluftsarrangement i form af en otte timer lang beatkoncert. Den første af sin slags i Nakskov. "Vi er afholdt fra at tage entre, idet Svingelen er en offentlig park, men vi mener der gøres for lidt for ungdommen" sagde Mogens Brodt fra arrangørgruppen.

"HIPPIER HYPNOTISERET TIL DANSEN DEN BLIDE" var een af de poetiske overskrifter i aviserne.

 "Allerede ved 13-tiden begyndte folkevandringen til Svingelen i en skare af kappeklædte og farveblandede blomsterbørn. Da strenge-musikken indstilledes ved halv-ti-tiden om aftenen skiltes de unges veje, men alle var enige om at give møde, hvis naturen og beat-musikken atter skulle konfronteres. Og det kan lovens haandhævere næppe have noget imod, selv om der en enkelt gang maatte skrues ned for forstærkeranlægget, fordi gasblussene i Skovridergaarden ved ved at blæse ud"
"Da Alrune[s] Rod fra København havde stillet forstærkeranlægget op på græsplænen var omkring 600 tilhørere samlet i de dejlige omgivelser, som er særdeles velegnet til en beatkoncert." "Først hypnotiserede Alrune[s] Rod de unge til kædedans, saa Svingelen omdannedes til en eventyrpark, hvor bøgene synes endnu smukkere end før - og derefter slængte blomsterbørnene sig i det lysegrønne græs og drømte videre. Skal man dømme ud fra lørdagens fredelige og smukke konfrontation med blomsterverdenen, bliver det ikke sidste gang landsdelens unge sætter stævne i Svingelens smukke natur. Dertil sprang blomsterbørnene ud i fuldt flor i en afmægtig og stilletiende happening" og "Hippier fra hele landsdelen slæbte afsted med madrasser, tæpper og flasker" lød det efter det succesrige arrangement.
 
     
 
                    
 
                           
 
                                 
 
NyD 25.5.70, 22.6.70. Fo. 22.6.70
 
                                                                         
 
 
Claus Hellgren Larsen | Odinsvej 12, 3.tv., 4700 Næstved  | Tlf.: 40726180 | Hellgren2@gmail.com