BEAT DANCING SHOW
Adressen var i Vordingborg og BDS opererede på Sydsjælland og især på LF, og var en væsentlig en del af rockarrangementerne her.
”BDS stod der på papirerne og i annoncerne og det kan ingen huske, men Pop-Carl var en personlighed, som alle orkestrene kendte og næsten alle popfans på Øerne kan huske, han fungerede både bag og på scenen, idet han til mange baller var konferencier”
”Det er godt skuldret af Pop-Carl at stable et arrangement paa benene, der søndag eftermiddag kan samle mellem seks og syvhundrede unge fra hele Lolland-Falster og Sydsjælland. Og det er godt skuldret af samme, at afvikle et saadant arrangement uden der saa meget som bliver optræk til ballade”. Aviserne skrev sådan, og det kunne man skrive om de fleste af de arrangementer, som Pop-Carl var involveret i, og det var mange. Det var naturligvis også de unges egen fortjeneste, men Pop-Carl var smart og dygtig.
(POP) CARL P.J. CHRISTENSEN, f. 6. marts 1936 i Nakskov.
Blev siden hen snarere kendt som Banko-Carl, men i 1960’erne var Carl kendt som Pop-Carl fordi han var en ungdomsmusik’bagmand’. Han var eminent til overtale arrangører til at satse på popmusik. Med sin entusiasme og veltalenhed dannede han bro mellem generationerne.
Han blev kontor- og handelsuddannet, og fik i 1956 job på Nordisk Kamfabrik (siden Panther Plast) ved Vordingborg. Her var han ansat indtil 1971 og blev fuldmægtig og kontorchef. Han var med til at starte Lions i Vordingborg, men fik altså tid til sin karriere i underholdningsbranchen.
Den startede da impresario Poul Birkum fra Næstved manglede en mand til sin nyoprettede rockafdeling. Det blev herefter Carl Christensens bijob i de gyldne pigtrådsår.
Først blev han manager for Danny & The Royal Strings. Ikke bare skaffede han talrige engagementer med dem, men han hjalp dem på mange andre områder i deres karriere. Han sørgede for de førte sig professionelt frem. Han fungerede som chauffør m.m. til alle deres jobs lige indtil de selv fik kørekort. "Selv vores mangelfulde kniv-gaffel-opdragelse klarede han. Det eneste vi skulle tænke på var at fyre løs på spaderne og få det hele til at fungere - resten ordnede pop-Carl, og det var en enorm styrke, at vi kunne bruge al vores energi på de skrå brædder, uden at tænle på de praktiske problemer" sagde Danny'erne.
Pigtrådsbryllup anno 1965. Her flankeret af Danny & the Royal Strings
Siden indgik han i mange forskellige kompagniskaber/samarbejder: Med Ole Mortensen var han med til at arrangere en længere række rockfestivaler på LF, og begyndte at fungere som konferencier, hvilket faldt ham så naturligt, at det blev hans fremtid.
I efteråret 1968 introducerede han Kænguru-hoppe-bolden, som blev sommerens dille og fik stor omtale i bladene. Han indledte et samarbejde med Poul Birkums Orkester- og Solistbureau i Næstved (siden DEPA) i 1972. Få år senere overtog Carl hele virksomheden. Han flyttede til Vordingborg.
Hans banko-virksomhed førte ham rundt i hele landet, men først i 1996 blev arbejdspresset for stort, og efter 32 år afviklede han en del af sine virksomheder. Sammen med hustruen Grethe indledte han pensionisttiden, men stadig som aktiv, idet han har foredragsvirksomhed samt nogle bestyrelsesposter.
Men mere fra datidens aviser: ”Pop-Carl er – maalt med teenagerens alen – en oldsag. Han er 31 aar. Han har været fem aar i branchen, og ved hvad han vil”
”Jeg vil have arrangementer af en saadan kvalitet, at jeg mere end en gang kan faa teenagerne til at møde op, selv om det koster 11 kroner at komme inden døre” sagde han i 1967.
Pop-Carl skriver under på kontrakt i Dannyernes selskab
O.M. MUSIC
Ole Mortensen blev hurtigt et velkendt begreb blandt musikere og arrangører på Lolland og Sydsjælland. Tidligt så han mulighederne i at udnytte sit talent som impresario. I 1964 begyndte der at ske en masse i Nykøbing:
”Nogle af mine venner dannede en popgruppe ved navn ”The Knights”, som jeg lovede at skaffe nogle arrangementer. I begyndelsen var jeg lidt bange for det, jeg havde lovet dem, for jeg kendte faktisk ingen arrangører. Men det var til alt held den gang, pigtraadsmusikken var rigtig populær og teenagerne slugte alt, hvad man gav dem. Efter et års tid blev Knights opløst, så kom jeg i kontakt med Dynamite Group, og efterhaanden som kontakten med arrangørerne blev bedre kom der flere orkestre til.”
"Der var ikke den skole eller flække, som ikke havde et orkester, og i Nyk.F. hed de The Victors på Østre Skole og Nørre Skole havde The Thunderbirds. De ville gerne ud af spille, og jeg skaffede jobs til dem. Jeg havde en Velo Solex og på Østerbro Runddel stod en telefonboks, som jeg brugte. Mine forældre havde ikke telefon. En journalist hjalp mig med at få trykt visitkort og så fløj jeg rundt på Veloen og skaffede jobs. Jeg kan huske, at vi fik et job i Horbelev til 250 kroner, det var The Victors, men vognmand Larsen skulle have 275 kroner for at køre. Så det kostede mig 25 kroner".
Pengene kom ind igen. O.M. Music blev drevet som deltidsbeskæftigelse, men d.1.oktober 1968 var han færdig med sin egentlige kontoruddannelse og åbnede sit impresario- og bookingbureau som professionel.
”Ole Mortensen har netop sendt sit første program ud til foreninger og andre, der arrangerer fester. Programmet tilbyder i alt 60 beatgrupper, 10 orkestre, der spiller musik for de unge på 40 og 12 go-go-danserinder.” ”Mange af de orkestre, jeg nu kan tilbyde, har egen manager, hvorfor min fortjeneste ikke altid er lige stor. Det gør heller ikke noget, for det begyndte som en hobby. Men senere blev det dog en nødvendighed for mig at sælge musik. P.R.-materialet viste sig hurtigt at være en stor post paa regnskabet – Det var simpelthen nødvendigt at fortsætte. Nu er jeg vist den eneste i branchen her paa Lolland Falster”
”Der er naturligvis et stort behov for et bureau af denne type på LF, da der ikke ligger andre. Det giver naturligvis meget større service over for arrangørerne, at jeg har åbent hele dagen. Foruden at tilbyde kunderne orkestre, tilbyder jeg også at have et af mine orkestre klar til at rykke ud med en halv times varsel – hvis arrangørerne er blevet snydt af et udenbys orkester”
Naturligvis kom de orkestre, der var i O.M.'s stald til at præge musikudbuddet på Lolland-Falster fordi O.M. havde en dominerende rolle i lokalområdet. Mange arrangører – f.eks. sportsklubber benyttede O.M. for nemheds skyld, og de samme orkestre optrådte år efter år til deres arrangementer – det fungerede jo fint. Flere af de lidt mere bevidste spillesteder og især popklubberne og deres medlemmer mente, at de havde anderledes tjek på den helt nye musik, og kunne selv skaffe de rigtige orkestre - ofte fra københavnske bureauer.
Poul Birkum Petersen, Næstved (Formand for Kunstnerbureauer i Danmark og selv impresario) indledte en lille krig mod O.M., som i starten arbejde uorganiseret med orkestre, der heller ikke var fagorganiserede. Efter en boycot, nogle læsebreve og lidt polemik, kunne begge samarbejde igen. Ja, Ole Mortensen blev i 1970 sekretær og kasserer i landsforeningen Danske Impresarioer.
O.M. havde forskellige til-knytninger til de fleste orkestre på LF. Samarbejdet varierede lige fra ene-repræsentation til enkelte kontakter mellem O.M. og orkestrene. Orkestre fra Sydsjælland nød godt af OM’s kontakter til spillesteder på LF. To Køge-orkestre har gode erindringer: Bent Jensen fra "High Society": "D. 8.juni 1970 ringede jeg til Ole Mortensen og talte med ham om at blive engageret igennem ham. Han skrev os op, så vi kunne komme med i hans program. Vi skulle så blive enige om nogle faste priser på henholdsvis Lolland-Falster, Sjælland, osv. Kort tid efter fik vi besked om, at han kunne engagere os i Nakskov d. 20., hvis vi kunne"
Eyvind Larsson, D-Set: ”Vi fik rigtig mange jobs på LF. Store og små steder. OM var altid reel, og så var han gæstfri og hjælpsom. Når vi kom fra Køge, var han i modsætning til mange andre bookere, klar på spillestedet, og blev der om aftenen. Ja, ofte overnattede vi hjemme hos ham og hans mor”
Enhver der har prøvet at arrangere musik, ved hvor meget, der kan gå galt. Og der var da også misforståelser og uoverensstemmelser. Mange rockgrupper havde en skødesløs holdning til arrangementerne, og de blev ikke skånet: ”De fleste musikere i beatgrupperne er nogle sløve bananer. Jeg kan ikke være tjent med, at en gruppe, der har lovet at spille kl. otte, kommer dryssende kl. ti. Hvis det sker for ofte får de simpelthen lov til at tage billetten ud af mit foretagende.”
Orkestrene kunne sagtens selv skaffe engagementer i lokalområdet, men ville de spille lidt længere væk, var det praktisk med en booker.
O.M. vidste naturligvis godt, hvad der rørte sig af nye trends i branchen, men holdt sig mest til det kendte. De rockorkestre, der helst skulle være forud for deres tid eller som havde et ideologisk formål med deres musik, brugte helst ikke O.M, hvor det mere handlede om underholdning end holdning. Der var flere penge i letvægtspop end i undergrundsrock. I slutningen af 60’erne og især i starten af 70’erne var rockmusikken blevet politisk, og det var ikke alle, der ville præsenteres i O.M. store katalog med dansebands, cirkusartister, parodister, osv.
I 1969 begyndte O.M. også at booke udenlandske grupper. B.B. James Express fra England, Red Squares, Wishful Thinking, Undertaker’s Circus, Harvey Brooks, Lions of Judea og mange flere sendte han på en danmarksturné, men det var mest den danske rock og underholdning, som O.M. gjorde i.
I 1970 sagde han: "Min omsætning har i det sidste år været på godt en million kr. Deraf kan jeg vel regne med 10 pct. til mig selv. Men dertil kommer så diverse udgifter.
O.M. blev siden en væsentlig faktor i underholdningsindustrien i provinsen, og hvor orkestre er kommet og forsvundet, så fortsatte O.M. i mange år. Og den ’staying power’ er et udtryk for forretningssans, men også reel behandling af alle parter. Efter alvorlig sygdom i 2006 måtte O.M. næsten stoppe sin impresariovirksomhed. D. 20. juni 2012 døde Ole Mortensen 63 år gammel.
(Fo 29.8.68, KD 13.6.70, NyD 27.12.70, Fo 3.4.2004 samt egne interviews)
STAR SHOW I/S
Blev startet i foråret 1965 af tre herrer med en del års erfaring fra "12-mands klubben" i Nykøbing F.
P.E. Holmgaard Olsen, H. Bischoff og P. Knudsen. "Vi vil tilbyde Lolland-Falster god underholdning. Det har ærgret os at se københavnske kontorer sende mere eller mindre underlødig underholdning herned og saa stryge en tyk profit. Vi mener ligesaa godt, at vi selv kan ordne tilrettelæggelsen af forskellige shows. Derfor starter vi. Pop-shows er noget de unge kan lide."(Fo 10.3.65). De lagde ud med at engagere tre københavnske rockorkestre igennem et københavnsk bureau!
Star Show lavede en hel række arrangementer i Industrihotellet samt nogle arrangementer i Travemunde i 1965.
BOND ORGANISATION
Vestlolland
v/ Gorm Nielsen
Gorm Nicolaisen havde fået kontakt til det flot klingende Bond Organisation i København. Nu skulle der undergrundsmusik til LF. Der blev afholdt et par stort opslåede arrangementer i Nakskov, startet en lokal rockklub og en stor ”jam-session festival” med Burnin Red Ivanhoe, Young Flowers, Molly and the four Poisoned Roses m.fl. i Maribo Hallen var planlagt, men blev ikke til noget.
