The Muggers

Maribo 1964

Startede som sekstet med følgende besætning:
Trommer: John Friis
Singleguitar: Carsten Wæver Jensen
Vokal: Mogens Bonde
Rytmeguitar: Flemming Nielsen
Rytmeguitar: Kim Hersom Hansen
Bas: Erik 'Kridte' Witt
 
Debut i Maribo Ungdomsklub i midten af oktober.
Mogens Bonde: "Vi spillede Beatles og hvad der var fremme på det tidspunkt. Twist and Shout havde vi også med, og i en ungdomsklub i Maribo mistede jeg stemmen på den melodi så Carsten måtte synge resten af aftenen. Så vidt jeg har fået at vide af Carsten startede vi i 1964 med første udgave af orkesteret og anden udgave af orkesteret opstod omkring årsskiftet 64-65."
 
 
De fik Hagstrøm, Søllested til at sponsere noget musikudstyr, og det nye line-up var: 
(foto øverst fra venstre)
Bas: Aage Kirkegård
Trommer: Erik 'Kridte' Witt
Singleguitar: Carsten Wæver Jensen
Sang/rytmeguitar: Mogens Bonde
 
Mogens Bonde: "Vi spillede blandt andet Rolling Stones numre. Specielt husker jeg at vi stillede op til Rolling Stones mesterskab i Reventlowparken med Satisfaction der lige var kommet frem. Vi var hunderæd for at andre orkestre ville stille op med det nummer, men det gjorde de ikke så da Carsten lagde ud med de første toner kogte salen. Det glemmer jeg aldrig."
 
Deltog i LF-mesterskabet i pigtådsmusik d. 29.11. 1964, LF i beat 1965 d. 31.okt.
D. 14.1.1966 blev Beefeaters forsinket til et engagement i popklubben Honda. "The Muggers reddede dog ballet. De hentede i en fart deres musikinstru-menter og fik de unge til at blive på hotellet" (NyD 16.1.66). De deltog i Pop Grand Prix 22.maj 1966.
Spillede desuden en del i klubben Ægget i Nykøbing. Carsten Wæver Jensen fortsatte en kort tid i The Servants fra Maribo.
 
                                     
                                    The Muggers spiller til sølvbryllup
 
Claus Hellgren Larsen  | Hellgren2@gmail.com