Østofte/Nørreballe
1964-68
Jens Grubbe
Bent Abel
Boje Jørgensen
Rytmeguitar: Finn Jensen
Hans Poulsen
I musiktimerne i skolen opdagede disse kammerater, at de havde en fælles interesse og evner for musik. I 1964 overværede de en lokal rockmusikkonkurrence og besluttede, at det vist lige var noget for dem. Blokfløjter blev efterhånden skiftet ud med guitarer. Efter to måneder i øvelokalet fik de deres debut i december 1964 i Østofte ungdomsskole med 10 numre på repertoiret. De hed først Les Garcon ”men det kunne folk ikke udtale, så det blev The Mercey Boys fordi i Beatles’ hjemby Liverpool løber der en flod, der hedder Mersey. Det navn syntes vi så godt om, at vi tog det, blot ændrede vi s til c.”
Det blev til flere engagementer, og i maj 1965 deltog de i Nakskovmesterskabet i pigtråd. De startede popklubben Kinda-Club fordi der ikke skete meget i Østofte, og var involveret i den sideløbende med orkesteret. Desuden kunne de således spille på hjemmebane i starten.
Frede Nielsen valgte at fortsætte i The Servants. De andre fortsatte med at øve (nu to aftener om ugen) fik flere nye numre til repertoiret, og deltog i LF-mesterskabet i beat oktober samme år, samt Pop Grand Prix i maj 1966 i Vordingborg, hvor de blandt 30 orkestre blev nr. 6. I denne periode spillede de næsten hver eneste lørdag og søndag.
Repertoiret var mest engelsk pop-rock, men efterhånden fik de et stort og bredt repertoire spændende fra danske evergreens til vild rock’n’roll. ”Vi spiller seks-ture for de gamle, og sex-ture for de unge” sagde de.
I januar 1967 var orkesteret blandt publikum i Reventlowparken for at se Red Squares, Rock-Nalle m.fl., da et andet af de orkestre, der skulle optræde ikke mødte op, fik Mercey-drengene hurtigt hentet deres udstyr, og kunne udfylde en pause i underholdningen.
I Flower Pop d. 29.oktober 1967
I en periode, hvor de danske orkestermedlemmer konkurrerede om at havde det længste hår (Var det Danny and the Royal Strings eller Peter Belli & Les Rivals?) var The Mercey Boys IKKE langhåret. ”Ærlig talt, de fleste langhårede ser så usoigneret ud” sagde Jens ”de ser rent ud sagt ud, som om de har fået en spand møg i hovedet. Det er jo nærmest et særpræg for et poporkester ikke at være det, og vi har fået flere engagementer fordi vi ikke var langhåret og dels fordi vi optræder i hvid skjorte og med slips, hvad de færreste orkestre gør” Desuden gjorde det også dengang tilværelsen nemmere på deres lærepladser, som de passede om dagen.
Artikel: LT 31. okt. 1966
