Vester Ulslev
1964-70
(Foto anno 1970)
Lasse Christensen
Bøje Christensen
Arne Jensen
Lars Øman
Preben Friis
Et af de travleste orkestre på LF. De havde et stort og bredt repertoire af popsange. Især deres Mamas & Papas-fortolkninger var populære. Deltog i Pop Grand Prix, Vordingborg 1966. Optrådte i efteråret 1966 med sangerinden Bente Friksen. Var i det meste af 1967-69 husorkester på Søpavillonen, Rødbyhavn. ”Gruppen har haft absolut succes, hvorfor det har været et stærkt efterspurgt orkester på Sjælland, og de står i engagementer flere måneder frem. Gruppen har gennem de sidste fire år kørt med samme besætning, men meget tyder på, at der nu er ved at ske en udskiftning. En af orkesterets medlemmer er indkaldt til militæret, så det er givet at man må finde en afløser, hvilket gruppen for øvrigt også mener at have” (Lo 21.6.69) Repertoiret blev efterhånden mere og mere dansktoppræget, og i 1969 var de professionelle og de havnede i danseorkestersektionen i O.M.Music’s katalog. I 1970 kaldte de sig Swinging Hooligans, og havde flg. besætning:
Preben Friis: Orgel,sang
Lars Øman: Basguitar
Bent Christensen: Guitar, sang
Jørgen Nielsen: Trommer, sang
Yvon Madsen: Singleguitar
men da flere af medlemmerne blev indkaldt til militærtjeneste, og de fik problemer med kildeskatten opløstes de d. 1.november 1970 og gav en sidste afskedskoncert på Søpavillonen.