The Fiddlers

1967-68
Toreby
 

 
  
Fra venstre: Kaj,Karsten,Leif
og siddende Søren
 
Bas: Karsten Nielsen
Rytmeguitar/sang: Søren Spure Christensen
Singleguitar/sang: Leif Frederiksen (ex. The Dukes)
Trommer: Kaj Danholt
 
Det var et typisk debutorkester, der tog sin start i 1966: Nogle unge venner/familie, som havde et ønske om at starte et orkester, og som overvandt problemerne. Karsten og Søren samlede orkesteret.
Da det andet lokale orkester The Dukes blev opløst, kom Leif Frederiksen med i The Fiddlers. Han var den eneste med nogen musikalsk erfaring, og det nød orkesteret godt af. De fik efterhånden sammensat et egentligt repertoire. De blev pauseorkester i Toreby Ungdomsklub og mødte her The Tormentors, som hjalp med kontakter til Flower Pop og O.M. Music. Nu tog tingene fart. Fiddlers vandt en konkurrence for amatørorkestre i Guldborgland Centralskole og spillede bl.a. opvarmning til Young Flowers i Flower Pop. De deltog også i Flower Pop’s amatørkonkurence 16.juni 1968 samt LF-mesterskabet i Beat d. 9.november 1968.
Efter LF-mesterskabet opløstes orkesteret. Den nye syremusik var ikke noget for dem. "Hver især hentede deres instrumenter og forstærkere fra øvelokalet, angiveligt for at "ha' det hjemme i julen". Men de kom aldrig tilbage og orkesteret blev aldrig mere samlet".
Karsten Nielsen døde i 1990, Søren Spure Christensen sang i et kor en periode og bor i Nyk.F., Kaj Danholt synger i Visens Venner og bor i Nr. Alslev, Leif Frederiksen spillede siden i Missin’ Link, begyndte at spille keyboard og var selskabsmusiker og bassist i Hi Heel Sneakers og bor i Sundby. Til Toreby Skoles 50-års jubilæum i sept. 2006 genopstod The Fiddlers dog og spillede til festen. De er desuden begyndt at optræde ved enkelte andre lejligheder.
Et af de få bands med egen hjemmeside: fiddlers.dk
 
CD: Sydhavstråd. Local 3. Bidrager med 6 numre
 
Hjemmeside: www.fiddlers.dk
 
                
 
 
 
 
Claus Hellgren Larsen  | Hellgren2@gmail.com